Kategori: Person

Beskrivelse af en person med fødsel og andre oplysninger der vedrører vedkommendes liv

  • Skifte efter Else Villerup 1948

    Skifte efter Else Villerup 1948

    Skifte efter Else Eriksen født Villerup

    Opgørelse i boet efter enke Else Thomsen Eriksen født Villerup, Vester Hjermitslev, død 13/1 1948 og tidligere ægtefælle.

    Den 15. januar 1948 døde enke Else Thomsen Eriksen f. Villerup i Vester Hjermitslev, 81 år gammel. Afdøde hensad i uskiftet bo efter sin ægtefælle fhv. gårdejer Kresten Eriksen af Vester Hjermitslev, død 30. marts 1943 76 år gammel.

    Boet er taget under offentlig skiftebehandling den 28. januar 1948 og arv og gæld er ikke vedgået. Proklama til kreditorer med 3 måneders varsel er indrykket i Statstidende 21, 23 og 24, februar 1948 samt i Aalborg Stifttidende 24. februar samme år.

    Registrering er foretaget af sognefogeden i Vester Hjermitslev den 3. februar 1948.

    Jeg har Else i min database og vil tilføje oplysninger om død. Som jeg finder i kirkebogen for Vester Hjermitslev bog 1941-1961 opslag 151 Arkivalieronline (sa.dk)

    Jeg tilføjer oplysningerne og kilderne fra kirkebogen og laver desuden link til kirkebogen ved mediemappen. Så kan jeg trykke på globus og komme direkte til oplysningerne i kirkebogen

    Oplysningerne fra kirkebogen indskrives under dødsnotater for Else Thomsen. Hvor jeg også kan se at der er et skifte efter hende i Skifteretten i Nørresundby fra Hvetbo Herred 1948

    Dette skifte har jeg scannet på Landsarkivet i Viborg og renskrevet

    Jeg tilføjer oplysninger på Christen Eriksen fra kirkebogen ligesom for Else Thomsen og derefter lægge oplysningerne ind på Familysearch

    Der er i forvejen oplysninger på Familysearch så jeg tilføjer oplysninger om hendes død og derefter kilde til det

    Kilden skrives ind under Death og Burial

    Jeg kunne se at der ikke var tilføjet oplysninger i Legacy om skiftet. Det vil jeg gøre ved at tilføje begivenhed kaldet skifte

    Hvor jeg lægger de oplysninger ind under noter som jeg har renskrevet.

    Jeg har valgt at tilføje disse oplysninger i Familysearch, så andre kan få glæde af dem

    Skiftet er tilføjet og også kilden.

    Jeg kan vælge at tilføje oplysningerne i Familysearch under Else Thomsen. Det gør jeg ved at trykke på enten Goto person MJJ8-MHC eller gå ind på Familysearch.org som ses foroven nr. 2 fra højre. Jeg vælger Goto

    Først går jeg til samarbejde, hvor jeg i noter tilføjer de oplysninger jeg har skrevet

    Dernæst trykker jeg på Minder og tilføjer mine filer med skifte efter Else Thomsen Villerup. Jeg kan tilføje en fil på forskellig måde, og jeg vælger at tilføje fra min enhed

    Efter at have tilføjet mine filer og skrevet lidt om hvad de handler om ser siden sådan ud. Andre kan få glæde af oplysningerne.

    Oplysningerne om Else Thomsen Villerup er færdige i denne omgang.

    God fornøjelse med at finde skifter til anerne. Det giver en masse gode oplysninger, og sætter “kød” på slægten

    Gerda Jensen

  • Lægdsruller betydning

    Lægdsruller betydning

    En broder til Arnold Hansen er Jens Holger Hansen

    Han er født 24. juli 1891 i Vogn, Mosbjerg sogn som søn af Rasmus Carl Hansen og Martine.

    Jeg vil prøve at finde ham i lægdsrullen i Mosbjerg. Og da han er født 1891 skulle han være i lægdsrullen 1909 i lægd 475 Mosbjerg

    Lægd 475 nr. 11 Jens Holger Hansen fader Rasmus Hansen født Mosbjerg den 24/7 1891

    Vedtegninger 487 H 39, Hvilket betyder at han flytter til lægd 487 i 1911 og der har nr. 39.

    Jeg vil tilføje oplysningerne til Legacy ved at filføje en begivenhed under tilføj og skrive oplysningerne ind fra lægdsrullen

    Og tilføje kilden til Legacy. Da jeg ikke havde den kildedefination måtte jeg tilføje den og Kalder den Lægd Hjørring kreds 5, så jeg kan bruge den når der skal tilføjes andre kilder fra denne kreds

    Jeg tilføjer de tilknyttede kilder ved at lægge link til opslag i arkivalieronline ind både som kilde ved opslag og som yderligere kilde ved multimedie fil. Derved kan jeg trykke på globus og komme direkte til hjemmesiden

    Legacy er nu opdateret med kildeoplysninger fra lægdsrullen

    Jeg går videre med at følge Jens Holger Hansen i lægdsrullerne. Og skal finde ham i lægd 487 i 1910 nr. 39

    Arkivalieronline (sa.dk) opslag 142 1910H tilgangsrulle 467- 1910 H Tilgangsrulle 581

    Jeg tilføjer oplysningerne i Legacy som før

    Lægd 487 er Sankt Hans sogns lægd. Jeg kan se at han kommer tilbage til lægd 475 samme år. Hvilket jeg kan finde i samme bog

    Og det er rigtigt at han er hjemme i lægd 475 Arkivalieronline (sa.dk) opslag 62

    Hvor der i vedtegninger står at han kom fra 5- 487 H 39 yderligere oplysninger er at han flytter til lægd 421 L 397. Det betyder at han flytter til Aalborg Købstad 1913

    Han er i lægdsrullen opslag 315 L 397 Jens Holger Hansen født 14/7 1891 er i 30. batteri mødt 25/10 1911 og hjemsendt 8/4 1912. Arkivalieronline (sa.dk)

    Der er nu oplysninger om, hvornår han bliver hjemsendt. Og ikke flere oplysninger om hvor han flytter hen

    Oplysninger og kilder der bliver brugt til at finde oplysningerne:

    Koder til egnethed link til Rigsarkivet Arkivalieronline (sa.dk)

    Oversigt over sognene og deres lægdsnumre

    År til bogstaver ved lægdsruller

    Forkortelser ved lægdsruller

  • Else Pedersdatter

    Else Pedersdatter

    Billedet er fra Eskær Hovedgaard i nærheden af hvor Else Pedersdatter er født

    Else Pedersdatter er født i Mosbjerg 11. januar 1827 og døbt i hjemmet 12. januar

    Jeg vil tilføje forældre til hende. Men lige se hvilke oplysninger der er om forældrene i kirkebogen

    Jeg har tilføjet en mediefil med kilde til kirkebogen i Mosbjerg den trykker jeg på

    og kan se at hendes forældre er indsidder Peder Andreas Hansen og hustru Kirsten Jensdatter i Eskær Mølle, Mosbjerg, fadderne ved dåben er faddere pigen Kirsten Marie Kristensdatter Weirmøllen, gaardkone Margrethe Pedersen Vogn, gaardmand Laurs Christensen samme sted, gaardmand Kristen Jensen samme sted og husmand Andreas Jørgensen i Maastrup

    Jeg tilføjer far og mor som vist

    Jeg har ingen oplysninger om forældrene. Jeg kan gøre flere ting. Finde dem i folketællingen, eller se efter dem som gift i Mosbjerg kirkebog før 1827.

    Jeg ser efter dem først i folketællingen 1845, hvor de ikke ses. derefter søger jeg dem i folketællingen 1834. Jeg laver en avanceret søgning på Dansk Demografisk Database (dda.dk)

    Og prøver i Folketællingen 1834 hvor jeg er mere heldig

    Trykker på vis alle felter og får disse oplysninger

    Peder Andreas Hansen er 31 år og ejer af møllen Kirsten Jensdatter er 39 år. Og vi får at vide at hans fader Hans Pedersen bor hos dem og er 77 år. Jeg kan nu tilføje oplysningerne og gå videre i min søgning efter deres vielse og oplysninger om fødsel

    Jeg tilføjer oplysninger om folketællingen i Legacy, så det er gemt til yderligere forskning. Jeg tilføjer det under ægteskabsoplysningerne fordi det er oplysninger der er vigtige for begge personer.

    Jeg var heldig at finde deres vielse i Mosbjerg kirkebog 1814-1837 ny scanning opslag nr 5 Arkivalieronline (sa.dk)

    Med kilder og link til kilde. Oplysninger om deres alder og hvor de har tjent og lignende

    Jeg vil prøve at tilføje Else Pedersdatter til Legacy

    Hvilket jeg gør ved at trykke på Family Search

    Oplysningerne til venstre er de oplysninger jeg har i min database og oplysningerne ti højre er de oplysninger der findes i Familysearch. Forældrene er i Familysearch og jeg trykker på de grå link så jeg kan arbejde videre med dem. Trykker på I have finished sharing data

    Forældrenes oplysninger kan jeg også dele via Familysearch, og her er det mig der får oplysninger

    Der er ekstra oplysninger om Peder Andreas Hansen som jeg trykker på at det er samme oplysninger og får disse oplysninger

    Som jeg Merger

    Denne besked skal du ikke være nervøs for, men tryk på Share Data i stedet. og du får disse oplysninger

    Jeg fletter oplysningerne fra Familysearch over på min computer ved at bruge pilene ved født, død, begravelse. Og også ved Marriage da jeg har de rigtige oplysninger fra kirkebogen

    Derefter ser Legacy sådan ud med Peder Andreas Hansen

    Jeg vil nu slutte denne data opdatering af oplysninger. Og håber oplysningerne kan bruges med venlig hilsen Gerda Jensen

  • Lægsrulle Arnold K E Hansen

    Lægsrulle Arnold K E Hansen

    Finde oplysninger i Lægdsrulle

    Arnold vil jeg prøve at finde. Han er født 21. april 1896 i Mosbjerg søn af Rasmus Carl Hansen og hustru Martine Christine Jensen Jeg bruger hjemmesiden lægdsruller, hjemmesiden med nem adgang og hurtig vej til online lægdsruller (xn--lgdsruller-d6a.dk)

    Jeg trykker på ”hvem er i Rullen” og første spørgsmål er der vælg fødeår, hvor jeg vælger 1896

    Og får denne besked. At han er forventet i lægdsrullen 1913 og slettet i 1934. Jeg prøver at trykke på find lægdsrullen 1913

    Det er mange informationer jeg får i denne besked. Mosbjerg har lægd nr 475 i Horns Herred. Der er link dertil ved omskrevet i 1924 og i tilgangsrulle i lægd mellem 467 og 580.

    Jeg kikker i den første og ser om jeg kan finde ham.

    Som jeg kan se er det lægdsruller i 5. udskrivningskreds og fra lægd 332. Det vil sige jeg skal søge efter lægd 475 (Mosbjerg) hvor Arnold skulle befinde sig. Og dette lægd findes fra opslag 242. umiddelbart er han ikke i denne opgørelse

    Jeg prøver derfor at finde ham i en anden bog, som foreslået. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481029#20041,1707222

    Det er tilgangsrulle fra lægd 466 måske han er her

    Det var han ikke.

    Jeg søger videre. For jeg kan se at han er hjemme ved folketællingen 1921

    Hjørring, Horns, Mosbjerg, Vogn Ejerlag, nr.23. Vogn Skov, 184, FT-1921,

    Rasmus Hansen  27/4 1856  Gift  Husfader  Husmand og Banearbejder  Elling Sogn Hjørring Amt 

    Martine Hansen  14/8 1860  Gift  Husmoder  Mosbjerg Sogn Hjørring Amt 

    Lisbet Hansen  2/7 1894  Ugift Barn  Mosbjerg Sogn Hjørring Amt 

    Christian Hansen  21/4 1896  Ugift  Barn  Mosbjerg Sogn Hjørring Amt  Jeg fandt Arnold Kristian Emil Hansen i lægdsrullen 1914 tilgangsliste. Og i lægd 475 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481029#20044,1708896

    Tilgangsliste 1914 M fra lægd 421

    De oplysninger der står ved Arnold er han er nr. 13 Arnold Kristian Emil Hansen fader hmd Rasmus Karl Hansen født 21/4 1894 afdeling 3013 mødet 24/5 1917

    Og yderligere oplysninger som vedtegning 17/a 887

  • Laurs Christensen

    Laurs Christensen

    Billedet er fra Danmark set fra Luften af Nørre Storgaard i Vogn 1946

    Laurs Christensen er gift med Maren Christensdatter 30. april 1819 i Mosbjerg kirke

    ungkarl Laurs Christensen 26 år naturlige kopper hjemme i Nørgaard og pigen Maren Christensdatter 29 år naturlige kopper, tjente i Storgaard forlovere gmd Christen Laursen i Nørgaard og Christen Poulsen i Nør Storgaard begge af Vogn

    Arkivalieronline (sa.dk)

    Opslag 3 Mosbjerg sogns kirkebog 1814-1837

    Laurs Christensen er født i Vogn Mosbjerg sogn 1792 og død 1852 i Vogn. Han er søn af Christen Larsen og hustru Karen Andersdatter. De får børnene:

    1. Kirstine Larsdatter født 1819 Vogn og død 1913 i Frederikshavn. Kirstine var gift med Peder Christian Christiansen født 1811 Mosbjerg død 1890 i Frederikshan
      • de får 5 børn
      • Christian Larsen Juul Pedersen f 1843
      • Dorthea Marie Pedersen født 1848
      • Jens Christian Pedersen født 1851
      • Caroline Pedersen født 1857 hun udvandrer til USA
      • Jensine Ana Petrine Pedersen født 1859
    2. Christen Laursen født 1825 i Mosbjerg og død 1894 i vogn. Han var gift med Else Pedersdatter født i Mosbjerg 1827. De havde datteren Kirsten Marie Christensen født 1859 Nørgaard Vogn.
      • Kirsten Marie Christensen født 1859 i Nørgaard Vogn blev gift med Christian Isak Isaksen født i Hørmested 1858.
      • Og de fik datteren Agnes Theodora Amalie Isaksen Nørgaard, født 1885 i Mosbjerg og død i Hjørring 1927. Agnes var gift med Hans Severin Christen Borneman Hansen født i Elling 1881. Han var Mejeribestyrer i Hjørring og blev 2. gang gift med Sigrid Bastholm født i Bjergby 1893
    3. Karen Larsdatter født 1827 i Vogn og død 1907 og død 1907 i Storgaard Vogn. Kaner blev gift med Jens Madsen Nielsen født i vogn 1821. De havde 8 børn
      • Christine Larsine Jensen født 1850 Mosbjerg
      • Christian Larsen Jensen født 1855 Mosbjerg
      • Niels Silius Jensen født 1857 og død 1866
      • Martine Christine Jensen født i Vogn 1859 gift med Rasmus Carl Hansen
      • Ulrika Jensen født i Vogn 1861 gift med Anders Christian Sørensen født i Tolne 1861. de havde 4 børn
      • Laura Jensen født 1864 i Vogn gift med Carl Andreas Andersen født i Tårs 1862
      • Nielsine Jensen født i Storgaard 1866 gift med Krisian Senius Oedersen født i Hørmested 1863 død i Mosbjerg 1932.
      • Markus Jensen født i Vogn 1868 død i Mosbjerg 1948

    En stor familie og jeg kan se at en del af dem er i slægt med hinanden.

  • Kirstine Laursdatter

    Kirstine Laursdatter

    Kirstine Laursdatter er født i Vogn, Mosbjerg sogn 7. august 1819 og hjemmedøbt 7. august. Fremstillet i kirken 19. September 1819

    Kilden til hendes dåb er fundet i kirkebogen for Mosbjerg sogn 1814-1837 opslag 9

    Arkivalieronline (sa.dk)

    Jeg tilføjer kilderne til hendes oplysninger i Legacy

    Og yderligere kilder under multimedia

    Det bliver et link der kan bruges til at komme på hjemmesiden hvor oplysningerne befinder sig

    Ved at trykke på globus kommer du frem til kilden i kirkebogen

    Jeg kan nu finde frem til flere oplysninger om Kirstine. En af de gode måder er at finde hende i en folketælling. Som jeg prøver at søge i.

    Jeg søger på Folketællinger på nettet (link tilføjet) og søger på Hjørring amt, Horns Herred, Mosbjerg. da jeg ikke ved hvordan navnet staves her skriver jeg kun Ki% la% og i året 1834 Dansk Demografisk Database (dda.dk)

    Søgning i Folketælling og link dertil Dansk Demografisk Database (dda.dk) problemet med linket er at man skal skrive oplysningerne ind som jeg har prøvet på. Da linket går til hovedsiden på folketællingssiden

    Søgning på navn i Folketællingen

    Et af søgeresultaterne som jeg ser dur ved at trykke vis alle felter

    Det ser ikke ud til at faderen er rigtig. Derfor skal jeg prøve at finde de rigtige oplysninger på forældrene. Kirsten har nogle søskende dem kan jeg tjekke i kirkebogen.

    Et ekstra tjek på Kirstines forældre i kirkebogen

    Forældrene er Laurs Christensen og Maren Christensdatteri Vogn

    Kirstens forældre er fundet se under Laurs Christensen. Man har skrevet forkert i folketællingen. Derfor er det vigtigt at tjekke oplysninger fundet i folketællinger, da de kan være misvisende

  • Rasmus Carl Hansen

    Rasmus Carl Hansen

    Rasmus Carl Hansen er født i Nørtved, Elling sogn den 27. april 1856 som søn af Hans Christian Christensen og hustru Else Kirstine Andersdatter.

    Rasmus Hansen var første gang gift med Anne Kirstine Christensen der er født i Elling 1860 datter af Christen Andesen og Kirsten Christensdatter Sennepshaven Elling. Anne Kirstine dør allerede 1882 i Elling sogn. Rasmus og Anne Kirstine har en søn

    1. Hans Severin Christen Bornemann født i Elling 1881 der bliver gift med Agnes Theodora Amalie Isaksen. Hans Severin bliver Mejeribestyrer i Hjørring.

    Rasmus er gift 2. gang med Martine Christine Jensen født 14. sept. 1859 i Vogn, Mosbjerg sogn

    De får børnene:

    1. Karen Gurli Hansen født 1889 i Vogn (beskrevet andet sted)
    2. Jens Holger Hansen født 1891 i Vogn, gift med Matha Oline Marie Dagny født i Aalborg 1897
    3. Elisabeth Marie Hansen født 1894 i Vogn, Hun bliver gift med Silius Georg Sørensen født i Tonle sogn 1889
    4. Arnold Christian Emil Hansen født 1896 i Mosbjerg gift med Anna Georgine Kristine Godtfredsen født 1898 i Mosbjerg
    5. Aage Osvald Hansen født 1897 Mosbjerg. Han udvandrer til USA og bliver gift med Velma Elisabeth Bristow
    6. Niels Silius Hansen født i Vogn Skov, Mosbjerg sogn 1900

    Rasmus Hansen køber 30. maj 1888 ejendommen Matrikel 23 Vogn, Mosbjerg sogn

    matrikel nr 8d, 11a, 19b, 23 Vogn udgør en landejendom jævnfør skrivelse 11/2 1831 og 9/1 1936
    Solgt til Rasmus Hansen 30/5 88 nr. 140 xx11 350
    Adkomst for enken Martine Hansen f Jensen læst 21/7 1926 nr. 850 nr 587
    Skøde til Christian Hansen læst 21/7 1926 nr 851 507

    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=232277#232277,44221935

    Kilden er Horns Heredsfoged Frederikshavn Byfoged Skøde og panteprotol bog 1886-1890 opslag 354, 355

    Generalfuldmagt

    undertegnede Adolf Theodor Constantin Haack for tiden af Store Plet meddeler hermed min fader Proprietær G E Haach af Store Plet Vrejlev sogn fuldmagt til i alle maader at administrere min hele formue her til lands være sig huse Ejendomme værdipapirer Løsøre og saaledes intet undtaget.

    Rasmus Carl Hansen dør 31.10.1923 i Tolne Skov og bliver begravet 7 februar 1923 på Mosbjerg kirkegaard

    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=166729#166729,27997350

    Rasmus var bestyrelsesmedlem i Spare- og Lånekassen i Mosbjerg. Efter hans død skrev de om det i Vendsyssel Tidende under deres generalforsamling 1923

  • Karen Gurli Hansen

    Karen Gurli Hansen

    Karen Gurli Hansen er født i Vogn, Mosbjerg sogn den 7. april 1889

    Hun er datter af Rasmus Carl Hansen og hustru Martine Christine Jensen

    Karen Gurli er konfirmeret i Mosbjerg sogns kirke

    Kilderne tilføjes i min database under masterliste og konfirmation

    Konfirmationen blev foretaget i Mosbjerg sogns kirke 19. april 1903

    Oplysningerne er nu tilføjet

    Jeg tilføjer oplysningerne til Familysearch. og kan se at nogle oplysninger skal opdateres, dåb og konfirmation

    Oplysningerne er tilføjet ved at trykke på dåb og konfirmation og opdatere på Familysearch

    Jeg tilføjer også fødseloplysninger fra min fil til Familysearch- det er mine oplysninger på venstre side og Familysearch oplysninger på højre side. Og jeg kan se at jeg ikke har fået tilføjet kilden til konfirmation, hvilket jeg vil gøre

    Jeg skal tilføje kilder til konfirmation og starter med at tilføje en ny kilde under konfirmation

    Kilden Mosbjerg sogn 1892-1903 tilføjes

    Jeg skriver opslag ind og tilføjer opslag fra kirkebogen

    Derefter går jeg igen ind på Familysearch og trykker på Reload så jeg får kilden opdateret og kan tilføjes Familysearch

    Nu kan jeg tilføje kilden til Familysearch

    Som vist på billedet. Desværre har Familysearch ikke nogen Source Tags til konfirmation. Derfor tilføjer jeg det under navn

    Oplysningerne om Karen Gurli Hansens konfirmation er nu færdig på min computer og lagt ind på Familysearch.

    Rigtig god arbejdslyst med at lave slægtsforskning og gerne dele dine oplysninger på Familysearch. Mange hilsener Gerda Jensen

  • Jens Madsen Nielsen

    Jens Madsen Nielsen

    Jens Madsen Nielsen er ægtefælle til Karen Larsdatter boende i Vogn Mosbjerg sogn

    Desuden er han far til Martine Christine Jensen født i Vogn 14 september 1859.

    Yderligere oplysninger vil blive lagt ind så familien kan blive fulgt med børn og slægt. Med lidt “kød” på slægten som jeg synes er lidt spændende.

    Fødsel og dåb for Jens Madsen Nielsen den 12. december 1821 med de oplysninger der kan skrives ind fra kirkebogen
    Dåbsnotater for Jens Madsen Nielsen med forældre Niels Jensen og Kristence Jensdatter fra Storgaard i Vogn. Oplysningerne er skrevet ind ved hans dåb se det gule +
    ´Kilder tilføjet. Først tilføjet kildeinformation som jeg gør med KB Mosbjerg sogn 1814-1837 og da det er ny scanning er der skrevet Fødte Mænd * tilføjet under Født
    Og kilden ser sådan ud. mærke under Multimedie som vises på næste billede
    Link til hjemmeside for kilder i Mediegalleri for kildedetalje
    Linket kommer til at se sådan ud med globus under billede og filnavn på linket
    en oversigt over kilden
    Når jeg trykker på globus kommer jeg ind på hjemmesiden med oplysninger fra kirkebogen

    Det var en kort oversigt over opgaver og måde vi bruger Legacy til indtastning af person

    God arbejdslyst hilsen Gerda Jensen

  • En person ændrer navn

    En person ændrer navn

    Som udgangspunkt bruger vi fødenavnet/dåbsnavnet som basisnavn for en person.

    Men ikke altid kan vi være sikre på at det også er tilfældet når vi følger personen ved kirkelige handlinger og lignende.

    Denne case er et bevis på det.

    En person får et andet navn end det hun er døbt og hendes liv

    Petrine Andersen er født på Sejlstrup mark 27. maj 1852. Hendes forældre er Anders Pedersen og Ane Johanne Jensdatter

    Petrine Andersen bliver gift med Anders Christian Nielsen født i Børglum 20. oktober 1848 og død i Børglum 14. september 1904.

    De får børnene:

    · Niels Michael Nielsen født 15-2-1881 Skøttrup Børglum

    Ved Niels Michaels fødsel 15. februar 1881 er forældrene nævnt som gaardmand Anders Christian Nielsen og hustru Ane Petrine Andersen af Skøttrup Arkivalieronline (sa.dk) Børglum kirkebog 1870-1888 ny opslag 035

    · Anders Peter Nielsen født 19-4-1883 Skøttrup Børglum

    · Sidsel Marie Nielsen født 25-3-1886 Skøttrup Børglum

    · Johanne Jensine Nielsen født 23-4-1888 Skøttrup Børglum

    · Else Cathrine Nielsen født 16-2-1891 Skøttrup Børglum

    Vi vil finde ud af om det er den rigtige Petrine Andersen. Ved at kikke efter hende i folketælling 1890

    Hjørring, Børglum, Børglum, Skjøttrup, 15, Gaard, 247, FT-1890, D5056

    Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

    Anders Christjan Nielsen 41 G Husfader Børglum

    Ane Petrine Andersen 37 G Husmoder Sejlstrup

    Niels Mikajel Nielsen 8 U Barn Børglum

    Anders Peter Nielsen 6 U Barn Børglum

    Sidsel Marie Nielsen 3 U Barn Børglum

    Johanne Jensine Nielsen 1 U Barn Børglum

    Karen Marie Thomine Christensen 18 U Tyende Børglum

    Niels Mikkelsen 76 E Logerende Børglum

    Det ser ud til at det er rigtigt at hun har begge navne

    Og vi kan også kikke efter hende i folketællingen 1901

    Hjørring, Børglum, Børglum, Skjøttrup, 16a, 93, FT-1901, D7011

    Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

    A. Chr Nielsen [Anders Christian

    Nielsen] 18481120 G Husfader Gaardejer ved landbrug Børglum Sogn

    Ane Katrine Andersen 18520502 G Husmoder Sejlstrup Sogn

    N. Mikajel Nielsen [Niels Michael

    Nielsen] 18810215 U Barn Børglum Sogn

    A. Peter Nielsen [anders Peter

    Nielsen] 18830419 U Barn Børglum Sogn

    Sidsel Marie Nielsen 18860325 U Barn Børglum Sogn

    Johanne Jensine Nielsen 18880823 U Barn Børglum Sogn

    Else Katrine Nielsen 18910216 U Barn Børglum Sogn

    Ane Johanne Jensen 18231119 E Svigermoder Jelstrup Sogn

    Der er vi så heldige at hendes mor er nævnt som svigermor til Anders Christian Nielsen. Dog hedder hun her Ane Katrine. Men børnene er de samme.

    Men spørgsmålet er så om vi kan finde hende efter mandens død i 1904.

    hun er ikke død før efter 1930.

    Vi finder hende død 22. september 1936 i Skøttrup Arkivalieronline Arkivalieronline (sa.dk)

    hvorfor Petrine har fået navnet Anna også ved vi ikke, men vi er ret sikre på at det er den rigtige person vi har arbejdet med.